Oversigt

1. En lektion består af et antal sider og eventuelt forgreningssider.
   
   
2. En side består af noget indhold og ender normalt med et spørgsmål. Deraf udtrykket Spørgsmålsside
   
   
3. Til tekstspørgsmål er der ikke noget svar, kun score, feedback og et spring til en ny side.
   
   
4. Hvert svar kan have korte stykker tekst som vises hvis svaret er valgt. Dette stykke tekst kaldes respons.
   
   
5. Tilknyttet hvert svar er et spring. Springet kan være relativt - denne side, næste side - eller specifikt - til en vilkårlig side i lektionen eller sidste side.
   
   
6. Som udgangspunkt fører første svar til den næste side i lektionen. De følgende svar fører til gentagelse af siden. Eleven vises dermed den samme side i lektionen hvis ikke hun vælger det første (og korrekte) svar. Hvis du allerede har oprettet en klynge med en ende på klyngen, og spørgsmålet er i den, kan du også vælge at springe til et hidtil uset spørgsmål i klyngen. Denne mulighed vises ikke med mindre du er i en klynge. Du kan til hver en tid omkranse et sæt spørgsmål med en klynge og en ende.
   
   
7. Den næste side bestemmes af lektionens logiske orden. Dette er den rækkefølge på siderne, som læreren ser. Rækkefølgen kan ændres ved at flytte siderne i lektionen.
   
   
8. Lektionen har også en navigationsrækkefølge. Det er den rækkefølge eleverne ser. Den bestemmes af de spring der er specificeret for hvert svar og kan være meget forskellig fra den logiske rækkefølge. (Men hvis springene ikke er ændret kan de være helt ens). Læreren har mulighed for at tjekke rækkefølgen i navigationen.   
   
   
9. Svarmulighederne vises for eleven i vilkårlig rækkefølge. Lærerens første svar er ikke nødvendigvis det første svar på listen, der vises for eleven. Herudover vises svarene i forskellig rækkefølge for hver gang de vises. Dette gælder dog ikke spørgsmål hvor svar skal matches, her vises svarene i den rækkefølge læreren har oprettet dem i.
   
   
10. Antallet af svar kan variere fra side til side. Eksempelvis kan nogle sider ende med et sandt/falsk-spørgsmål, andre kan have spørgsmål med ét korrekt svar og måske tre forkerte.
    
    
11. Det er muligt at oprette sider uden svar. I stedet for svar vises et link til en ny side.
    
    
12. Hvis scoringen er valgt fra: af hensyn til karaktergivningen vil korrekte svar følges af en side længere nede i den logiske rækkefølge end den aktuelle side. Forkerte svar vil føre til samme side som den aktueller eller højere op i den logiske rækkefølge. Er rækkefølgen ikke ændret vil det første svar være det rigtige og de andre forkerte.
    Hvis scoringen er valgt til: karaktergivningen vil afhænge af den pointværdi hver svar et tildelt, det totale antal point, der er opnået, vil være en del af lektionens totale point, op til 100%
    
    
13. Spørgsmål kan have flere korrekte svar. Hvis for eksempel to svar fører til den næste side vil hvert svar opfattes som korrekt. Selv om samme side vil vises for eleverne, kan responsen på svaret godt afhænge af svaret.
    
    
14. I visningen af lektionen for lærere er rigtige svar markeret med understregning.
    
    
15. Forgreningssider er sider med link til andre sider i lektionen. En lektion starter typisk med en forgreningsside, der fungerer som indholdsfortegnelse.
    
    
16. Hvert link i forgreningen består dels af en beskrivelse af siden og dels af titlen på den side, der linkes til.
    
    
17. En forgreningsside deler lektionen op i grene (eller sektioner). Hver gren kan have et antal sider (typisk relateret til samme emne). Enden af en gren er som regel mærket med Slut på forgreningen. Dette er en speciel side der, som standard sender eleven tilbage til den foregående forgreningsside. (Springet tilbage til enden af en forgrening kan ændres under redigering af siden).
    
    
18. Der kan være mere end en forgreningsside i en lektion. En lektion kan for eksempel struktureres sådan at mere specialicerede pointer placeres i undergrene til en forgrening.
    
    
19. Det er vigtigt at give eleverne mulighed for at afslutte lektionen. Dette kan gøres ved på hovedforgreningssiden at have et link til den (imaginære) sidste side i lektionen.
    En anden mulighed er fra den sidste forgrening i lektionen (her skal "sidste" forstås i logisk orden) at fortsætte til enden af lektionen "that is, it is not terminated by an End of Branch page".
    
    
20. Med generelle point deaktiveret og når en lektion har mere end en forgreningsside, er det tilrådeligt at angive "Mindste antal spørgsmål". Dette sætter en nedre grænse for hvor mange sider der skal være set når pointene er udregnes. Uden denne parameter kan en elev nøjes med at se en enkelt forgrening i lektionen, besvare den korrekt og på denne baggrund opnå maksimum karakter for lektionen.
    
    Er generel scoring slået til bliver eleven vurderet på baggrund af antallet optjente point som en procentdel af de totale point for lektionen.
    
    
21. Endvidere kan en elev gentage en forgrening i lektionen når den generelle scoring er slået fra og en forgreningsside er vist. Pointgivningen sker imidlertid på baggrund af unikt besvarede spørgsmål. Gentagne besvarelser forbedrer altså ikke karaktererne. (Faktisk forholder det sig omvendt, karaktererne vil blive mindre da der bliver talt flere sete sider som antallet af rigtige svar vil være en relativ mindre del af.) For at give eleverne en ide om hvordan deres progression forløber oplyses de om hvor mange spørgsmål de har besvaret korrekt, hvor mange sider de har set og deres aktuelle karakter i hver forgreningsside.
    
    Med generel scoring slået til kan en elev gentage et spørgsmål, hvis navigationen tillader det, og "genoptjene" point for spørgsmålet, hvis der er mere end 1 forsøg. For at forhindre dette kan "forsøg" sættes til 1.
    
    
22. Lektionens slutside nås ved at springe direkte til den eller ved at springe til den næste side fra den (logisk set) sidste lektionsside. Med generel scoring slået fra, og slutningen på lektionen er nået, modtager eleven en gratulering sammen med karakteren for lektionen. Karakteren udgør (antallet af korrekte svar / antallet af sete sider) * topkarakteren for lektionen. Er generel scoring aktiveret udgør karakteren de optjente point som en %-del af de totale point (f.eks.: 3 optjente point ud af en 3-points lektion = 100% af 3 point).
    
    
23. Hvis ikke lektionens slutside er nået og eleven blot forlader den, vil næste besøg give valget mellem at starte fra begyndelsen eller fortsætte fra det sidst besvarede spørgsmål.
    
    
24. I en lektion, der tillader gentagne forsøg, har læreren valget mellem at bruge den bedste karakter eller gennemsnittet af karaktererne som den "endelige" karakter for lektionen. Karakteren er f.eks. vist på karaktersiden.
    
    
25. Klyngesider: En klynge repræsenterer et sæt spørgsmål hvorfra et eller flere kan vælges vilkårligt. Bedste reslutat fås ved at klynger afsluttes med en slutside (ellers vil de betragte lektionens slutside som klyngens slutside). Spørgsmål i klynger vises vilkårligt når man vælger "Random Question within a Cluster" som næste spring. Spørgsmål i klynger kan enten linke til klyngens slutside for at afslutte, springe til et uset spørgsmål i klyngen eller springe til en side i lektionen. Dette muliggør scenarier med et vist tilfældigt præg i leksionsmodulet.